Le Toy Van - Dukkehus, lægetaske og andet trælegetøj fra Le Toy Van
Førsteklasses legetøj fra Le Toy Van – klassisk og kreativt. Se vores store udvalg og find tilbud på trælegetøj. Hurtig levering, 365 dages returret.
Le Toy Van legetøj
Le Toy Van er et førsteklasses britisk legetøjsbrand, der fremstiller gammeldags legetøj med et moderne tvist. Det velrenommerede brand er særligt kendt for sit håndmalede trælegetøj, som spænder fra smukke dukkehuse, fascinerende lægetasker til rolleleg over hjernetrænende puttekasser til sjove legekøkkener. Alt sammen udtænkt og designet i byen Surrey i England, hvor grundlæggeren Georges Le Van i 1995 stiftede familievirksomheden med det primære formål at genoplive og videregive glæden ved gammeldags trælegetøj til nutidens børn.
Hos ShopNOPA har vi valgt at tilbyde et bredt udvalg af Le Toy Vans prisvindende trælegetøj. Det har vi, fordi det opfordrer til tidlig læring, motiverer den gode leg og samtidig sætter børnenes fantasi fri. Se hele det store udvalg her på siden, og mærk glæden ved gammeldags legetøj.
Lægetasker, garager og legekøkkener
Le Toy Vans legetøj har vundet et hav af priser for dets design og intuitive legevenlighed. Blandt andet har deres lægetaske til børn i træ vundet “Junior Design Awards” for dens charmerende retrodesign og medfølgende instrumenter fremstillet i træ fra bæredygtigt skovbrug. Så selvom din datter eller søn ikke nødvendigvis bliver læge, kan du være sikker på, at denne Le Toy Van lægetaske inspirer til nysgerrighed samt et uprofessionelt lægetjek af far og mor – dog uden garanti for prognosens nøjagtighed.
En anden sikker prisvinder er deres garage i træ designet i gammeldags stil med biler fra dengang mormor og morfar var unge. Med dens mange gennemtænkte detaljer og virkelighedstro sammensætning af farver er garagen et sikkert hit hos den vordende bilentusiast, der endnu ikke har erhvervet sit første gyldige kørekort.
Trælegetøj til barnets legekøkken
Hvis barnet hverken er til lægetasker eller garager, kan I tage et nærmere kig på Le Toy Vans legekøkkener og køkkenlegetøj. Glæd dit barn med en kaffemaskine i træ – en troværdig kopi af de voksnes yndlingsmaskine. Kaffemaskinen kan bruges i rolleleg, hvor de små lader, som om de er voksne på café. Lad dem invitere deres virkelige eller forestillede legekammerater på en femstjernet caféoplevelse med fantasikaffe og trækage indtil maskinen siger stop. Eller hvis sommerdagen er varm, kan de i stedet lege med ispinde i træ, som kommer i et komplet sæt bestående af seks forskellige is sat i en medfølgende holder.
Produkterne fra Le Toy Van er altid af højeste kvalitet og har en flot finish, der giver varme og glæde til børneværelset såvel som mange timers uforglemmelig leg. Find dit næste gammeldags trælegetøj på ShopNOPA.dk i dag, så modtager du din vare inden for 1-3 arbejdsdage.