LEVERING

For vores onlinekurser gælder det, at vi sender skrevne kursusmaterialer (“manualen”) snarest muligt efter tilmelding – typisk inden for ganske få dage – og login til kursets moduler i dagene op til første kursusgang. Hvis dit kursus inkluderer adgang til at gense kursets moduler efter kursets afvikling, vil du modtage link til optagelsen samt adgangskode snarest muligt efter afvikling. Link til optagelserne af de afviklede moduler sendes normalt næste dag, men forsinkelser kan forekomme.

På vores fysiske kurser vil du modtage kursusmaterialer i print på kursets første dag.

Al kommunikation vedrørende købte kurser sendes fra kontakt@nordicparenting.dk til den email, du har oplyst i forbindelse med dit køb. Vi har taget rimelige forholdsregler for at sikre, at vores mails ikke lander i dit spamfilter, men tjek det gerne hvis du mangler informationer om et køb.

Vi forbeholder os ret til at foretage justeringer i afviklingen af vores kurser, når vi vurderer, at det vil give et bedre forløb for deltagerne .

 

 

REKLAMATIONS- OG FORTRYDELSESRET

Dit køb af et onlinekursus for forældre kan ikke fortrydes, så snart mailen med kursets manual eller login til undervisningen er modtaget på den mailadresse, du har registreret i forbindelse med tilmelding. Fortryder du et køb inden vi har ekspederet din ordre, skal du straks skrive til os på kontakt@nordicparenting.dk

Tilmeldinger til NOPA Pro’s onlinekurser og vores fysiske kurser (“masterclasses”) for fagpersoner kan ikke fortrydes, da vi er afhængige af at kunne regne med deltagerantallet, når vi planlægger kursets afvikling, timingen af kursets næste hold og vores salgsarbejde i øvrigt. Du er naturligvis velkommen til at sende en kollega eller anden deltager med relevant baggrund, hvis du er blevet forhindret, så skal du bare skrive til os med vedkommendes navn og mailadresse. Du er altid velkommen til at kontakte os for det tilfældes skyld, at vi har fået henvendelser om “chance-pladser” eller venteliste på et givent kursus – i en sådan situation hjælper vi naturligvis gerne med at videreformidle pladsen til anden deltager.

Hvis du er utilfreds med et kursus, skal du straks rette henvendelse til os på kontakt@nordicparenting.dk, så vi kan få løst situationen. Vi ønsker, at det skal være en god oplevelse at være på kursus hos os – også selvom noget ikke lever op til forventningerne, og vi gør derfor altid, hvad vi kan for at finde en god løsning.

Hvis det af uransagelige årsager ikke lykkes for os, kan du indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, via www.forbrug.dk. Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/

 

REFUSION

I tilfælde af aftaler om et fortrudt køb i tiden inden modtagelse af kursusmaterialerne, får du det fulde beløb tilbage. Beløbet vil blive tilbageført til det betalingskort, du brugte ved afgivelse af ordren.

Refusion vil ske uden unødig forsinkelse.

 

Læs mere om og find praktiske detaljer om ''Reklamation og varereturnering'' under dette punkt i vores handelsbetingelser

 

Du kan desuden finde alle de øvrige handelsbetingelser her.